tirsdag den 28. februar 2012

Family! wuhuuu

Fik sagt ja til tilbudet om familien i Coventry, Connecticut, og er blevet venner med ham der bliver min værtsbror på facebook. Jeg tror ikke det hele er gået op for mig endnu, og det er som om jeg ikke rigtigt kan forstå det, også selvom mine venner spørger om jeg ikke er spændt og sådan nogle ting. Men jo, jeg er mega spændt! Ej, jeg kan slet ikke forstå at der er en familie der har valgt mig. Jeg havde jo, som jeg nok har nævnt ønsket at komme til vestkysten, men Interstudies sagde at grunden til de havde placeret mig i Connecticut var, at det var et rigtig godt sted og familien ville gerne have mig. Så selvom der ikke er dejlig varmt hele året og det ikke ligger tæt på kysten, så skal det hele nok blive godt.

Åh gud, det er fedt man!
ses<3

Der har bare af at være Starbucks i Coventry, er blevet afhængig efter at have være i London
<3<3<3


fredag den 24. februar 2012

MULIG PLACERING!!

Har været i London de sidste 5 dage med min familie og veninde Anne Sofie, ligger nok nogle billeder ind senere, men den sidste dag vi var i South Kensington, altså den 23/2, skete det!!! Mig og Anne Sofie står på et gadehjørne i London udenfor en kagebutik og savler, og så kommer min mor og far over og spørger mig hvor Connecticut ligger. Min mor havde fået en besked på hendes telefon fra InterStudies, som hun så kom til at slette, fedt... Men jeg får et vide at det kun er en mulig placering og jeg har mulighed for at sige fra, da det er det, der kaldes en double placement, hvor der skal bo en anden udvekslingsstudent ved familien sammen med mig, i dette tilfælde en dreng, og han er ikke dansker. Får også at vide at familien består en en mor, en far, en søster på 16 og en bror på 14, hvilket jo er pænt fedt. Jeg tror først det går op for mig 5 minutter efter, hvad det er mine forældre står og siger til mig, og jeg kunne heller ikke forstå det, da jeg har ønsket at komme til vestkysten, og man kunne da nærmest ikke finde noget der lå længere væk fra vestkysten end Connecticut?? Min far sagde at der var billeder af familien og mit værelse på min mail, og så står jeg selvfølgelig der i London kl 9, og må vente til vi kommer til Danmark klokken 7, før jeg kan komme på nettet, hvor fedt er det lige var?? Men da jeg så endelig får set billederne, ser menneskerne rigtig søde ud, og mit mulige værelse er også fedt! 

Nu skal jeg så bare finde ud af om jeg vil takke ja til familien.. det er egentlig lidt vildt, at der er nogen der har valgt mig, og som vil have mig ind i deres hjem i et år!
Det er faktisk ret underligt, for jeg søgte lige på nettet efter en udvekslingsstudent i Connecticut, og så fandt jeg en dreng, som jeg er ret sikker på bor ved den familie, jeg har fået tildelt! Han skriver at familien er rigtig rigtig sød, så det er da positivt. Det er bare svært, at forestille mig at skulle til østkysten og så nord på. Så længe jeg kan huske, har jeg gået at drømt om at komme til Californien, og nogle af de forventninger jeg har gået og haft, stemmer ikke helt overens med dette. Men jeg har det også bare sådan nu, at jeg bliver nødt til at smide mine forventninger væk, og en god værtsfamilie står alligevel øverst på min liste! Jeg vil ikke sige nej til en god familie, fordi vejret ikke er godt der hvor de bor! Men det er stadig bare svært, når jeg havde forestillet mig at jeg skulle være i Californien, bo ud til kysten og alt det.

Så lige nu er jeg lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre, og har fået at vide af InterStudies at jeg skal give besked hurtigst mulig...det ville jo være ærgeligt hvis jeg sagde nej nu, og så den næste familie ikke passede helt så godt.... Jeg må i tænkeboks!

det var alt for denne gang, kys 

onsdag den 1. februar 2012

InterStudies Workshop

Er næsten lige kommet hjem fra skole, og har fået endnu et brev fra InterStudies. Heldigvis var det ikke bare endnu en regning eller et eller andet info, som jeg allerede har læst. Det var et brev om den forberedelsescamp der kommer den 20.-22. april i Ebeltoft.
Der er også et orienteringsmøde den 2. juni i Århus og den 3. i KBH. 
Men på campen skal man gennemgå udvekslingsopholdet og de problemer man kan støde ind i. Jeg glæder mig rigtig meget, og er glad for endelig at komme et skridt videre! Det bliver også fedt at møde de andre kommende udvekslingsstudenter!
Faktisk skal min veninde Janne måske også på samme camp som mig, det kunne være lidt fedt.
På mine papirer står der at jeg skal på workshop B, hvis der er andre fra InterStudies, der ved hvilken workshop i skal på, er i velkommen til at skrive.

Det var alt for nu, knus Caroline