Tilbage i Dk

Tjaaa mit udvekslingsophold tog en noget uventet drejning da jeg sprang mit korsbånd i en fodbold kamp for 3 uger siden i dag!
De to efterfølgende uger var hårde og jeg vidste ikke hvad der skulle ske, om jeg skulle hjem, hvor lang tid jeg skulle være hjemme, om jeg skulle opereres osv! At få alt det smidt i hovedet samtidigt med at man sidder på den anden side af jorden og føler sig en smule hjælpeløs, er fandme ikke sjovt må jeg indrømme! Onsdag den 10/10 fik jeg resultaterne. MR skanningen viste at korsbåndet var fuldstændigt revet over, og det var nærmest det værste der kunne ske, da lægen sagde at jeg helt sikkert skulle opereres!
Det er længe siden jeg har været så ked af det, fordi jeg vidste at jeg skulle hjem. De næste dage blev brugt på at finde ud af hvornår jeg kunne få en tid hos en læge i dk og hvad jeg skulle gøre med genoptræningen.
 Det var svært at få det hele arrangeret, da organisationen ikke lige kom på banen så hurtigt som man skulle forvente, men det endte med at jeg rejste hjem mod Dk tirdag den 16/10 ved 3 tiden. Mig og min værtsmor spiste frokost inden og fik snakket. Jeg har fået et meget tættere forhold til hende efter alt det her, og hun gør virkelig alt hvad hun kan for at hjælpe mig i den her situation, og det var heller ikke sjovt at sige farvel.
Jeg var i skole om mandagen for at sige farvel, og det var godt nok heller ikke den fedeste følelse, det gode var dog at det mere var på gensyn man skulle sige. Jeg tog også lige til fodboldtræning for at sige farvel til holdet, og der fik jeg det største gruppekram, de piger er bare de bedste!
Nå men jeg fløj til Washington DC først, og så til København(på første klasse, hold kæft det var fandme ikke noget at klage over, det var da godt nok den bedste flyvetur nogensinde) Kom vist til at bilde dem ind at jeg var amerikaner, da jeg ikke lige følte for at snakke dansk hahah, så det var meget sjovt. Men jeg blev kørt i kørestol hver gang jeg stod af et fly.
Jeg fløj fra København til Aalborg og ankom ved 11 tiden onsdag den 17/10. Mine forældre, søster og Anne Sofie stod i lufthavnen og jeg flækkede bare da jeg så dem, for det her er godt nok det mest uvirkelige nogensinde. Min søster vidste ikke jeg kom hjem, og det gjorde mange af mine venner heller ikke, så jeg overraskede et par stykker ved bare at banke på deres dør og gå lige ind. Deres reaktioner var noget af det sjoveste haha.
Tordag den 18/10 var jeg på privat hospitalet i Aalborg, og lægen sagde at jeg skulle have fjernet det gamle korsbånd fordi det sad i vejen ved en operation og så skulle der gå en uge til 14 dage før det var forsvarligt at sætte mig på et fly til USA igen. Så sagde han at efter operation kunne jeg lave mit genoptræningsprogram i USA og jeg kunne løbe, svømme og cykle, når mit knæ var stærkt nok, bare ingen kontaktsport.
Så på onsdag den 24/10 skal jeg opereres og så regner jeg med at være hjemme i Coventry omkring den 3/11!! Så det er ikke så dårligt! Men skriver lige et indlæg når jeg kommer hjem fra sygehuset engang og giver en bette update! Men hvis alt går efter min plan så skal jeg kun være hjemme i 16 dage!

Undskyld for det lange indlæg

SEEES